Møbelpolstring og ombetrækning

Snorlige møbelpolstring findes på Gammelgårdsvej 75e i baggården. Ejer er udlært møbelpolstrer i 1997, etablerede firmaet i 2005 og har siden udført møbelpolstring og ombetrækning af lænestole, sofaer , designmøbler og stolesæder, samt udarbejdet hynder på mål i møbelstof og læder. Trærenovering af polstermøbler udføres. Autopolstring af veteran og klassiske biler varetages ligeledes.

Navnet Snorlige er udtryk for en oprigtig tilgang til kunde og opgave. Din opgave bliver behandlet med omhu og akkuratesse og jeg tager vores aftale alvorligt, så du kan få dit møbel til aftalt tid. Det kan være tidskrævende at renovere eller ombetrække og det skal kunne give mening for dig, også i forhold til kvaliteten af møblet. Jeg nyder alsidigheden i faget og har ikke præferencer der afholder mig fra at løse også de mere simple opgaver. Jeg ønsker at hjælpe dig bedst muligt. På mange møbler og hyndesæt gives helt faste priser. Mere avancerede opgaver og især gamle møbler med fjedre, kan byde på udfordringer. Op til 3 lag tidligere betræk er set, der kan skjule fejl eller skader som absolut kræver udbedring. Jeg er ikke tilhænger af at ødelægge dine møbler ved at undlade en nødvendig reparation, eller blot betrække oven på det gamle og skæve.

Hvad koster det at ombetrække en lænestol eller sofa: “Det er en gammel lænestol, kan du give mig en pris?” Det bliver langt lettere for mig at svare på, såfremt jeg modtager sms eller mail med billeder eller du kender eventuel designer og møblets navn/ nummer. Jeg lægger stor vægt på at give dig en professionel behandling med et seriøst og oplyst bud.

Ud fra eks. en mail eller sms med billeder, gerne fra forskellige vinkler, kan jeg udarbejde et tilbud eller overslag. Nogle møbler skal jeg gennemgå for at udarbejde en nøjagtig pris. Undervejs med møblet, tager jeg gerne billeder så du kan følge med i opgaven. Du kan selv bedømme kvaliteten af mit arbejde på Instagram:

@snorlige_polstring eller benyt linket i menuen.

Møbelpolstring spænder vidt og jeg løser langt de fleste opgaver.

Alt afhængig af årstid (helligdage og feriesæson) og ordre tilgang, kan der være kortere eller længere leveringstid. Det vil jeg advisere om på stedet.

Ring, mail, sms, også gerne inden besøg. Mvh Søren